Jeg uddanner mine elever til:

  1. At have forståelse for hestens biomekanik
  2. At vide hvordan biomekanikken påvirkes positivt med hjælperne
  3. At arbejde konstruktivt og med anatomisk indsigt
  4. At bruge den klassiske dressur med viden om, hvornår og hvorfor en øvelse trænes, vælges og forfines
  5. At forstå hestens psyke og være i stand til at forklare den opgaverne
  6. At bruge ridningen som gymnasticering uanset brug og niveau
  7. At vide og forstå hvordan rytterens krop påvirker hesten konstruktivt
  8. At have indsigt i hvad de gør, hvornår de gør det, hvorfor de skal gøre det og hvordan de ting, de gør, virker på ridtet

 

Oeg uddanner med andre ord indsigtsfulde ryttere og målet er altid at gøre rytteren i stand til at forstå hvordan man bedst påvirker hesten med hjælperne – ikke for at opnå en speciel øvelse, men for at få øvelsen til at træne hesten bedst muligt.

Jeg har uddannet ekvipager siden 2008. I starten med primært fokus på indlæring og læringsteori. Siden hen er mit fokus flyttet mere og mere over på dressur og biomekanik – eller rettere: tilbage til dressur og biomekanik, for det er dybest set altid det, der har interesseret mig.

Min dressurundervisning tager udgangspunkt i HELT klassisk traditionel dressur, som det oprindeligt var tiltænkt, at man byggede en hest op. Jeg krydrer den klassiske dressurs grundtanke med ny viden om biomekanik og bevægelse. Jeg er desuden også uddannet indenfor rytterens opstilling og kropsforståelse samt indenfor hestens psyke og indlæringsevne.

Jeg bruger dressuren meget bevidst til at træne specifikke kropsdele og arbejder ned i små detaljer og store perspektiver.

Iblandt mine elever tæller både dyrlæger, behandlere, trænere, landsholdsryttere og helt almindelige ekvipager. Jeg går ikke op i talent, men i hvorvidt du er villig til at arbejde for din ridning og ikke gå på kompromis med opbygningen af din hest.

PAULINE PRESTON

DRESSURUNDERVISNING, GENOPTRÆNING OG OSTEOPATI

Siden 2008 har jeg arbejdet med heste som min primære forretning. Mit hovedfokus i alt hvad jeg laver er genopretning af balance mentalt og fysisk hos heste.
Jeg har mange års erfaring som rideunderviser med fokus på anatomi men jeg er også uddannet Osteopat hvilket giver mig en udvidet baggrund i forhold til at forstå og bruge anatomien i træningen af heste og ryttere. Jeg bruger dressuren til at oprette balance og flow i hestens krop både i almindelig rideundervisning men dressuren er også mit udgangspunkt i genoptrænings projekter.
Udover at køre rundt i landet som underviser, behandler og superviser på genoptræning holder jeg også foredrag og workshops om anatomi og bevægelse.
Desuden har jeg skrevet bogen ’bomtræning’ som er let at læse og giver dig basis indsigt i biomekanik og mere end 30 forskellige øvelser over bomme.
Du kan læse mere om min undervisning, genoptræning og behandlinger i menuerne her over.

Vores sager