Der er masser af muligheder for at få mere viden om anatomi og bevægelse på dit eget ridecenter eller her.

Bomtrænings workshop:

En bomtræningsworkshop består af 3 dele: Først er der 3 timers teori om bomtræning, do’s and dont’s. Derefter en fælles workshop, hvor alle får mulighed for selv at opbygge og afprøve forskellige bomøvelser på egen krop hvilket giver en helt anden og god indsigt i hvordan den enkelte øvelse træner hesten. Sidst men ikke mindst er der enkelt lektioner til deltagere med hest. Altså, et kursus/workshop der giver meget til både teorideltagere og deltagere med hest.

BASIS BIOMEKANIK 1 & 2:

Foredrags- og workshop aftner der sætter dig i stand til at forstå din hests fysiske udfordringer og fordele

Hestens bevægelse og udseende afslører meget om, hvad der foregår i dens krop. Og hvis du ved, hvad du skal kigge efter, er det meget lettere at få taget tingene i opløbet, inden det bliver til langvarige skadespauser eller permanente problemer. Derfor har jeg sammensat 2 tema-aftener, som på let og forståeligt sprog vil sætte dig i stand til at forstå din hests krop meget bedre, så du kan komme tingene i forkøbet.
Hver aften består af 1 ½ times teori og 1 ½ times praktisk nørderi i stalden eller ridehallen med heste som demo.

De 2 aftener gør dig i stand til at;
– vurdere din hests krop
– blive bedre til at se uregelmæssigheder, inden det bliver til problemer
– se bevægelse og forstå, hvordan bevægelsen kan påvirke din hest
– se haltheder og skader
– optimere din træning markant!


BASIS BIOMEKANIK 1
Sådan analyserer du hestens krop og bygning ift. ridning og generel sundhed. Teori om hestens skelet og muskler helt overordnet samt aflæsning af muskler, skelet og bevægelse. 
I stalden skal vi kigge på forskellige heste og analysere deres bygning og symptomer på problemer. 

BASIS BIOMEKANIK 2
Sådan analyserer du bevægelse. Med enkle redskaber vil denne aften sætte dig i stand til at forstå hestens bevægelser bedre, så du nemmere kan hjælpe den i dens videre træning.
I den praktiske del skal vi se på hesten i bevægelse og også kigge på, hvad det er, der kigges efter, når en behandler vurderer, hvad der skal ses nærmere på.

 

Biomekanik for ryttere:

Biomekanik 1 og 2 er kurser fordelt over 6 gange. På biomekanik 1 bliver du taget med fra inderst til yderst i hestens krop, og biomekanik 2 har mere fokus på bevægelse, hvordan du påvirker hesten med lette teknikker samt en del mere ‘live’-arbejde i stald og hal. Biomekanik 1 og 2 afholdes 1-2 gange årligt i teorilokalet på Rolykkevej, men kan også afholdes andre steder. Desuden er det muligt at få biomekanik 1 i en weekend ‘crash-version’ for de virkelig hardcore.

Udtalelser

Generelt er jeg altid villig til at komme ud og snakke om anatomi og bevægelse.

Har du specielle ønsker, så kontakt mig gerne. Ønsker du at booke et foredrag skal du kontakte mig direkte på [email protected].