Som osteopat og træner med fokus på biomekanik har jeg selvfølgelig nøje øje på hesten i hele forløbet. Uanset, om jeg har arbejdet med heste på grandprix-niveau eller skovtursheste, har jeg bedt ejeren om at forholde sig til processen ud fra disse spørgsmål:
Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg ser mange, der bruger ufatteligt meget tid på et genoptræningsprojekt uden at stille sig selv det enkle spørgsmål: hvad vil jeg gerne selv?
Jeg beder dig om at stille dig selv de spørgsmål, fordi den tid og energi, du kommer til at lægge i projektet, skal svare til dine ambitioner.
Jeg ser dygtige ryttere, der træner 5-6 gange i ugen på deres skadede hest og får deres skadede hest fin og velfungerende igen – ofte imod alle odds. Men hvad var ønsket? Er det nok bare at få hesten velfungerende, eller var det noget andet, du ønskede? Skade, ambition og det energiniveau, du lægger i det, skal svare overens.
Hvis du for eksempel lagde træning 5-6 gange i ugen i en velfungerende, uskadt hest, hvor ville du så være? Og var det det, du i virkeligheden gerne ville? Det er et rigtig træls spørgsmål at stille sig selv. Men tro mig, det er nødvendigt.
Et genoptræningsprojekt er spændende og man bliver helt høj af de fremskridt, der er – specielt fordi det er 100{2543b32f47eef6ad169218206d83332b162ba921e0d06a588ce9e0a04419de59} din fortjeneste, at det går fremad. Men det kan altså også betyde, at du glemmer dig selv i projektet.
Derfor er det første spørgsmål, du bør stille dig selv: hvad vil JEG gerne med min ridning?
Tag ikke fejl. Genoptræning lærer dig en masse om bevægelse og anatomi. Så det er aldrig spildt at lave genoptræning. Men er dit mål at udvikle dig som eksempelvis konkurrencerytter, vil du let komme til at knække nakken på at have et genoptræningsprojekt.
Mange ture til dyrehospitalet, operationer, boksro, foldtid/ingen foldtid, sko/ingen sko, tilskud… Inden du går i gang med et genoptræningsprojekt, er det en god ide at gøre op med dig selv, hvad du synes er fair over for din hest. Og gør det INDEN. Når man først er i gang med projektet, bliver man let revet med og tager et step ad gangen – igen, det er let, fordi der er små fremskridt hele tiden. Det betyder, at man hurtigt/nemt får flyttet grænserne for, hvad man egentlig vil byde sin hest.
Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg ser mange, der bruger ufatteligt meget tid på et genoptræningsprojekt uden at stille sig selv det enkle spørgsmål: hvad vil jeg gerne selv. Jeg ser dygtige ryttere der træner 5-6 gange i ugen på deres skadede hest. Resultatet er selvfølgelig en rengående velfungerende hest. Problemet er, at det er vedligehold med let fremgang. Hvis dette antal timer blev lagt i en velfungerende ikke skadet hest – hvor ville rytteren så være i dag? Et genoptræningsprojekt er spændende og man bliver helt høj af de fremskridt der er – specielt fordi det er 100{2543b32f47eef6ad169218206d83332b162ba921e0d06a588ce9e0a04419de59} din fortjeneste at det går fremad. Men det kan altså også betyde at du glemmer dig selv i projektet.
Er du en dygtig nok rytter og træner? Hvis ikke, har du så folk og kompetencer at trække på? Hvad sker der hvis du selv bliver syg? Har du så nogen der kan tage over og hjælpe dig? Der er mange spørgsmål der bør stilles før du tager din hest med på en genoptræningsrejse. Når man står med en syg hest, er der som regel ingen grænser for hvor langt man vil gå. Man mister let perspektivet. Derfor: Tænk over ovenstående, og tænk grundigt.
Økonomien spiller en rolle. Behandlinger, tilskud, undersøgelser… Inden du beslutter dig for at gå igang med genoptræning er det vigtigt at du ved hvor du rent økonomisk kan være med. Ellers risikerer du at lade din hest gå igennem et smertefuldt forløb som du måske i sidste ende ikke kan gennemføre.
Hvor lang tid må det tage? Sæt milepæle for dine fremskridt. Hvor vil I være om 6 måneder? Et år? Hvor skal I ende med at være?
Dette er vigtigt, igen fordi man let bliver revet med af de små fremskridt og kommer til at fokusere på disse og dermed glemmer den overordnede plan.
